Eksempler på brug af it-ressourcer ifm. undervisning og læring på gymnasiale ungdomsuddannelser

Opdateret d. 15-08-2014 09:06

Forord

Følgende er en kort præsentation af bud på, hvorledes it-ressourcer eventuelt kunne tage sig ud i forbindelse med undervisning og læring på stx, hf, htx og hhx, så pædagogiske, didaktiske og/eller læringsteoretiske hensyn tilgodeses. Vi skal ikke blot ”sætte strøm til lærebogen”, men udforske it’s læringspotentiale og anvende it til at udvikle undervisningen, dér hvor det vel at mærke er relevant!

Nogle af tilgangene nedenfor vil være knyttet til specifikke fag eller faggrupper, mens andre vil have en mere generel karakter og kan anvendes i størstedelen af fagene på de nævnte uddannelser. De valgte eksempler har dog slagside mod mine egne fag (musik, fransk og dansk), hvilket jeg beklager, men vil opfordre andre til at komme med eksempler fra andre fag end de førnævnte.

Der henvises desuden til relevant litteratur om it i undervisning og læring. Læs bl.a.: Gymnasiepædagogik – en grundbog (2. udg.), Erik Damberg, Jens Dolin, Gitte Holten Ingerslev og Peter Kaspersen (red.), Hans Reitzels Forlag, 2013, side 528-544.

Med venlig hilsen

Nicolas Marinos, Helsingør Gymnasium.

Har du spørgsmål, kommentarer, forslag eller rettelser, så send en mail. For at undgå spam har jeg erstattet @ med [snabel-a]!

gym[snabel-a]marinos.dk

Indledning

I gymnasieskolen må it’s muligheder i undervisningssammenhæng vel stadig siges at være forholdsvist uudforskede. Ifølge lederne i landets gymnasier er den største barriere for mere it i undervisningen lærernes kompetencer (Gymnasieskolen, nr. 18/2010). Dette på trods af at it i dag indgår som krav i de fleste fags læreplaner, og at internetbaserede brugerflader (såsom Lectio, Fronter og Ludus) i dag – stort set - er en realitet i hele gymnasieskolen. Samtidig er de unges brug og fortrolighed med it så rodfæstet, at det er naturligt at inddrage it dér, hvor det giver mening.

Man kan dog (endnu!) ikke udelukke, at ikke alle elever/kursister har adgang til en computer og internettet derhjemme. Derfor bør uddannelsesstederne stadig sørge for, at computer og internetadgang står til rådighed for de elever, der ikke har disse muligheder. Ikke mindst hvis man antager, at der kunne være et sammenfald mellem på den ene side de elever, der ikke har computer og internetadgang og på den anden side de såkaldte gymnasiefremmede elever.

I denne forbindelse bør det nævnes, at ét af de mange argumenter for at inddrage it i undervisningen har været i højere grad at imødekomme gymnasiefremmede elever. Der er imidlertid undersøgelser, der viser, at der er den samme sociale lagdeling blandt elever i forhold til de nye teknologier, som der er i forhold til traditionelle læringsformer.

Selv om muligheden for at inddrage it i undervisning og læring i dag er yderst oplagt, bør man dog stille sig spørgsmålet: Benyttes it for it’s egen skyld eller er der vitterlig pædagogiske, didaktiske og/eller læringsteoretiske argumenter. Et spørgsmål man også bør stille de til eksempler, der gives nedenfor. (Er eksempelvis it-tilgang nr. 5 (GPS-skattejagt) i oversigten en undervisningsform, der lige så godt kunne være gjort uden it, dvs. med et ordinært kort i stedet?)

På den anden side kan brug af it skabe en variation i undervisningen, der i sig selv nok er kærkommen for både elever og undervisere. Dog kan it for variationens skyld ikke legitimere ledelseskrav, større investeringer og efteruddannelse af lærere. Der må findes vægtigere argumenter. Men det er stadig et centralt spørgsmål, om elevernes it-kompetencer skal opfattes som et mål eller et middel i gymnasieskolen. I en verden, hvor vidensformer og it-ressourcer efterhånden er flettet ind i hinanden er spørgsmålet ikke helt enkelt at besvare.

Samtidig kan man forestille sig, at brug af it i undervisernes virke kan frigøre nogle ressourcer, der giver mulighed for at arbejde endnu mere pædagogisk hensigtsmæssigt på andre områder. Brug af elektronisk kommentering/korrektur af skriftlige afleveringer kunne være et eksempel på dette (se it-tilgang nr. 6 (Markin) i oversigten).

Når man taler om gymnasieeleveres brug af it i forbindelse med deres uddannelse, og her tænkes stadig på stx, htx, hf og hhx, så eksisterer der ikke mange danske undersøgelser af elevernes informationsadfærd og –kompetencer. Dog har Biblioteksstyrelsen i 2007 foretaget en undersøgelse af 998 elevers brug af biblioteker og informationsressourcer (Pors, Niels Ole; Gymnasieelever og biblioteker, Biblioteksstyrelse, Købehavn 2007). Undersøgelsen kan hentes her. Hvad angår informationssøgning, viser en engelsk rapport fra British Library, der har nærlæst undersøgelser fra de sidste 25 år, at den blotte tilgængelighed af internettet ikke har gjort den unge generation bedre til at søge, strukturere og systematisere viden på nettet. Muligheder giver ikke automatisk færdigheder.

Sværhedsgrad

For at angive graden af it-kompetencer den enkelte tilgang kræver af underviseren, har jeg valgt at angive på en akse mellem:

nemmeste ::::: og sværeste :::::

::::: Fortrolig med tekstbehandlingsprogrammer (f.eks. Word og OneNote) og installation af enkelt tilbehør (tastatur).

::::: Som ovenfor. Derudover fortrolig med kommunikationsplatforme (såsom e-mail, chatfora og blogs) og GPS-enheder.

::::: Som ovenfor. Derudover fortrolig med brug af andre programmer, der dog har en velkendt og intuitiv brugerflade.

::::: Som ovenfor. Derudover fortrolig med enkel redigering (dvs. primært klipning) af digitalt materiale (lyd og video).

::::: Som ovenfor. Derudover fortrolig med mere kompliceret redigering samt behandling af diverse formater samt codecs.

I oversigten har it-tilgangene stigende sværhedsgrad.

	It-tilgange	Tekniske krav	Mere information og/eller eksempel
1	Krydsogtværs – genereret vha. hjemmeside Sværhedsgrad set fra underviserens perspektiv: ::::: Beskrivelse: Underviseren skaber en krydsogtværs med afsæt i det faglige stof, man har arbejdet med i undervisningen. På hjemmesiden http://puzzlemaker.discoveryeducation.com kan man gratis generere krydsogtværs, hvis man blot indtaster spørgsmålene og svarene. Dernæst kopierer man den over i et tekstbehandlingsprogram, så man kan genbruge den senere. Man kan også lade eleverne lave krydsogtværs selv (evt. i grupper) og så dernæst lade dem besvare hinandens krydsogtværs. Relevante fag: Alle fag! Fordele: Krydsogtværs kan af eleverne opfattes som et lidt ”legende” indslag i undervisningen. Ulemper/faldgrubber: Krydsogtværs har kun én korrekt svarmulighed, hvorfor det kun er egnet til faktaviden (paratviden). Derfor bør spørgsmålene også én svarmulighed for øje. OBS! Krydsogtværs kan også benyttes som evalueringsredskab. Jf. www.marinos.dk/eva	Ingen tekniske krav til eleverne, hvis underviseren uddeler krydsogtværs til dem. Hvis eleverne selv skal lave krydsogtværs, skal de have en computer og et tekstbehandlingsprogram.	Links og/eller eksempler kommer senere!
2	Før-afleveringsrettelser i sprogfag og dansk Sværhedsgrad set fra underviserens perspektiv: ::::: Beskrivelse: I sprogfagene kan en stor del af formalistiske fejl rettes af eleven før den skriftlige aflevering afleveres. Dermed kan læreren bruge mere tid på at rette indhold frem for form. I dansk kan man eksempelvis få eleverne til at søge (med søgefunktionen i tekstbehandlingsprogrammet) efter specifikke ord (f.eks. hans/sin og nogen/nogle) i deres tekst. Finder de disse ord, skal de kontrollere at deres valg af variant stemmer overens med reglerne i rettenøglen. Relevante fag: Sprogfag med skriftlig aflevering og dansk. Indlejret læringsmål: Processkrivning ved at indskyde en korrekturfase (dog her kun på et formalistisk niveau). Målet er at internalisere sprognormer, så eleverne bliver bedre til at læse korrektur på eget skriftlige arbejde. Fordele: Eleverne arbejder procesorienteret, idet de selv retter de fejl, som computeren hjælper dem med at finde. Man kan overveje at differentiere mellem eleverne, så der er forskel på, hvad den enkelte elev skal søge efter. Ulemper/faldgrubber: Eleverne skal være fortrolige med de korrekte og ukorrekte former i sproget før det giver mening at sætte dem til selv at rette egne fejl.	Eleverne skal have en computer og et tekstbehandlingsprogram.	Links og/eller eksempler kommer senere!
3	Notatteknik vha. trådløst tastatur i klasserummet Sværhedsgrad set fra underviserens perspektiv: ::::: Beskrivelse: Notatteknik ifm. formidlingsorienteret undervisning er oplagt emne at kaste sig over i begyndelsen af uddannelsen. Desværre er det ikke prioriteret særlig højt i den daglige undervisning selv om der er tale om en central studiekompetence. En måde hvorpå dette kan opprioriteres er følgende tilgang: Hvis læreren kobler sin computer til projektor eller interaktiv tavle, åbner et tekstbehandlingsprogram, så kan et trådløst tastatur og mus gå på skift mellem udvalgte eleverne. Underviseren kommenterer dernæst – på opbyggelig vis – elevens notatteknik. Er den for grundig? Er den for kortfattet? Har den ikke det rette fokus? osv. Det er vigtigt, at man respekterer forskellige måder at tage notater på, men at man samtidig guider eleverne. Eleverne kan lære noget af hinandens måde at tage notater på. Relevante fag: Alle fag, hvor der tages/bør tages! noter. Yderligere fordele: Elevernes måde at omsætte stoffet til notater eksponeres og giver dermed underviseren mulighed for at få indsigt i elevernes læreprocesser og studiekompetencer. Ulemper/faldgrubber: Nogle elever kan – med rette – føle sig udstillet (f.eks. hvis man er ordblind). Derfor skal man sikre sig, at man ikke tvinger usikre elever til at skriver ”offentlige” notater, hvis de ikke har lyst.	Et trådløst 2,4 GHz-tastatur og mus, som uddannelsesstedet investerer i. Et Bluetooth-tastatur er ikke egnet, da rækkeviden kun er ca. 10 meter.	Links og/eller eksempler kommer senere!
4	Chat på fremmedsprog Sværhedsgrad set fra underviserens perspektiv: ::::: Beskrivelse: Man lader elever chatte (synkron kommunikation) eller sende e-mails/blogge (asynkron kommunikation) med en venskabsklasse på det pågældende sprog. Erfaringen siger, at venskabsklassen ikke skal have fremmedsproget som deres modersmål. Den sproglige relation skal være tilnærmelsesvist symmetrisk. Derfor kunne et franskhold på et gymnasium i Danmark eksempelvis kommunikere med et franskhold i f.eks. Tyskland. Lærere kunne evt. give feedback på passager, som eleven har valgt. Relevante fag: Fremmedsprogsfag Indlejret fremmedsprogsindlæringssyn: Task-baseret undervisning og kommunikativ tilgang: Den primære opmærksomhed er rettet mod mening frem for form (fluency frem for accuracy). Læs mere i Ulrika Tornberg: Sprogdidaktik (2001). Fordele: Man taler sproget for at kommunikere og for at udveksle informationer. Ligner (delvist) de kommunikationssituationer, der eksisterer uden for skolen. Ulemper/faldgrubber: Rummer etiske aspekter. Hvis læreren skal ”monitorere”, er der ikke længere tale om et privat rum?. Er der tale om elevtid, når eleverne chatter? Skal deres kommunikation så rettes? Chatsprog bærer i mange fora præg af SMS-sprog, hvilket ligger langt fra det skriftsprog, som eleverne møder i faget og trænes i at beherske.	Synkron kommunikation: En lukket chatplatform, hvor kun de ønskede personer har adgang. Asynkron kommunikation: Blog eller e-mail-korrespondance.	Links og/eller eksempler kommer senere!
5	GPS-skattejagt (Geocaching) Sværhedsgrad set fra underviserens perspektiv: ::::: Beskrivelse: I fag, hvor det giver mening at lave udendørsaktiviteter (f.eks. biologi, naturgeografi og historie (byvandring?)) kunne man benytte princippet fra geocaching (dvs. en skattejagt, hvor man bruger en GPS-enhed til at finde skatten). Hvis der i hver gruppe er en elev med en GPS(-telefon) skal gruppen finde en ”skat” (en æske) ved en given koordinat, hvori der er et eller flere faglige spørgsmål: Hvilken biotop, udregn biomassen, hvilket landskab, hvilken bygning ser I her”? Samtidig kunne en anden del af klassen evt. få særundervisning. Relevante fag: Biologi, naturgeografi og andre fag med relevante udendørsaktiviteter. Pædagogiske argumenter: Hvori er fordelen i forhold til at bruge et traditionel kort? Hvis man går efter koordinatpunkter og disse punkters præcision afgøres af, om eleverne svarer korrekt, så skal de anstrenge sig for at ikke at komme på afveje. Ulemper/faldgrubber: Eleverne kan ikke finde ”skatten”. I så fald kunne de evt. ringe til læreren, der guider dem det sidste stykke. I områder med megen menneskelig aktivitet kan det være svært at gemme ”skatte”, der ikke bliver opdaget af andre end eleverne.	Underviseren (under forberedelsen) og mindst én elev i hver gruppe skal være i besiddelse af en GPS-enhed, hvilket undersøges inden man kaster sig ud i denne aktivitet. Er standard i stadigt flere mobiltelefoner.	Links og/eller eksempler kommer senere!
6	Markin - Elektronisk kommentering/korrektur af skriftlige afleveringer Sværhedsgrad set fra underviserens perspektiv: ::::: Beskrivelse: Modsat korrektur-funktionen i Word, så tilbyder et program som Markin flere funktionaliteter, herunder at der benyttes brugerformulerede rettekoder (annotations). Markin kan desuden håndtere følgende formater: doc, docx, xls, xlsx, ppt, rtf, html, txt. Rettelserne kan enten printes ud eller uploades som fil til eleven i f.eks. Lectio. Relevante fag: Fag med løbende skriftlige afleveringer (typisk dansk, engelsk og andre fremmedsprog). Dog giver afleveringer i formeltunge fag (i f.eks. matematik og fysik) (endnu!) ikke mening i Markin. Fordele: Primære fordele: - Rettekoderne kan differentieres til definerede elevkategorier (elevdifferentiering) eller trin i uddannelsen (undervisningsdifferentiering). - Man kan foretage statistik på fejltyper hos elever og klasser og tilrettelægge det skriftlige arbejde (differentieret?) herefter. - Underviserens skoletaske bliver lettere, da man ikke skal slæbe rundt på tunge opgavesæt! - Læreren sparer tid ved gentagne fejltyper, hvorfor man eksempelvis i dansk kan rette fokus mere mod indhold frem for tekstformelle strukturer. Sidegevinster ved digital aflevering: - Elever uploader opgaver i f.eks. Lectio, så rettidig aflevering er klart defineret. - Automatisk mulighed for portfolioevaluering på sigt (krav i dansk og billedkunst). - Man kan blæse gode/uheldige elevbesvarelser op på lærredet i klassen (anonymt, selvsagt!) og arbejde mere med processkrivning i forlængelse heraf. - Opgaven forsvinder ikke, men ligger i digital form. - Underviseren kan studere elevernes tekstmateriale grundigere efterfølgende. Elevernes digitale besvarelser er således en guldgrubbe af et tekstkorpus, der kan gøres til genstand for kvalitative og kvantitative studier i skriftlig formidling, såsom lixtal (kan foretages på nettet!), leksikometriske forhold, brug af sætningsindledere og andre tekstformalistisk elementer undersøges. - Rettelserne vil kunne uploades som fil til f.eks. Lectio, så man sparer papirudskrift af rettelserne. Dermed bliver opgaveaflevering helt papirløs. Ulemper/faldgrubber: - Det tager sammenlagt ca. 1 minut pr. elev før man kommer i gang med det egentlige rettearbejde, da man først skal downloade opgaver og importere i Markin. - Man kan ikke indsætte flere rettekoder til samme ord/sætning. - Korrekturprocessen foregår ved skærmen, hvilket kan være trættende for øjne og arm. Man kan dog bruge genvejstaster, når man retter, som minimerer risikoen for musearm.	Programmet Markin. Prisen på licens finder man på hjemmesiden. Følg linket i højre kolonne.	I dette link kommer du til Markin’s hjemmeside, hvor man bl.a. kan læse mere, se instruktionsvideoer og se priser.
7	Lydfiler som erstatning for tekst Sværhedsgrad set fra underviserens perspektiv: ::::: Beskrivelse: I stedet for at give en tekst for, kan læreren uploade en lydfil, der skal lyttes til. I arbejdsspørgsmålene til lektien henvises til lydfilens spilletid. I danskfaget kan flere hovedværker efterhånden skaffes som lydbøger. Også præsenterende interview kan med fordel anvendes. På bl.a. DR’s hjemmeside finder man et utal af podcasts, der kan downloades som MP3-filer. F.eks. kunne et interview med sprogprofessor Jørn Lund, der fortæller om det danske sprogs udvikling, være relevant i dansk og AP. Hvis filen overføres via Bluetooth, kan eleven høre lydfilen på sin mobiltelefon. Relevante fag: Alle fag med tekster. Indlejret læringssyn: (auditiv intelligens frem for visuel intelligens (jf. Howard Gardner)). Fordele: Denne tilgang kan imødekomme elever med auditive tilgang til læring. Ulemper/faldgrubber: Arbejdet med tekster er i fagenes læreplaner ofte defineret som ”læsning”. Derfor skal man undersøge, om man i sit arbejde med kanontekster kan erstatte læsning med ”lytning”.	Ønsker man at redigere i en mp3-fil kan man bl.a. bruge gratisprogrammerne mp3DirectCut eller Audacity. Man kan også bare søge efter ”free mp3 editor”.	Links og/eller eksempler kommer senere!
8	Radioklip i fremmedsprogsundervisningen Sværhedsgrad set fra underviserens perspektiv: ::::: Beskrivelse: Megen fremmedsprogsundervisning har traditionelt set har et skriftligt fokus i den perceptive (lytte à forståelse) del af faget. Med internettet findes der efterhånden radiokanaler på de fremmedsprog, der tilbydes i gymnasieskolen. Eksempelvis er der RFI - Radio France Internationale (www.rfi.fr), hvor der desuden er korte klip rettet specifikt mod lyttere, der er ved at lære sproget (Vælg: Langue française à Journal en français facile). Disse radioklip kan downloades som mp3-fil og gøres til genstand for redigering (f.eks. klipning og temponedsættelse). Visse redigeringsprogrammer kan sætte tempoet ned og samtidig fastholde tonehøjden (à timestretch). Desuden kan man på RFI finde transskriptioner af visse af radioklippene. Relevante fag: Fremmedsprog – herunder også engelsk. Fordele: Eleverne kan arbejde med aktuelle og samfundsrelevante nyhedsemner og samtidig arbejde med sproget. Ulemper/faldgrubber: Rummer materiale nyhedstemaer aftager dets højaktuelle status med tiden. I så fald giver det ikke helt så meget mening at anvende for indholdets egen skyld.	Ønsker man at redigere i en mp3-fil kan man bl.a. bruge gratisprogrammerne mp3DirectCut eller Audacity. Man kan også bare søge efter ”free mp3 editor”. At sætte tempoet ned hedder timestretch på engelsk. Søger man på nettet efter ”free mp3 timestretch”, så finder man forskellige gratisprogrammer, man kan anvende. Kan bl.a. anbefale programmet BestPractice	Links og/eller eksempler kommer senere!
9	Cybervision – Motorisk læring ved hjælp af billeder Sværhedsgrad set fra underviserens perspektiv: ::::: Beskrivelse: I stedet for en lærerinstruktion i motoriske færdigheder (f.eks. i idræt eller musik), kan man producere en videooptagelse. Dermed kan formidlingen af de praktisk-motoriske færdigheder finde sted asynkront. Her er YouTube oplagt at benytte. Dels finder man allerede fagrelevante videoklip, dels ville man som underviser forholdsvis let kunne uploade egne videooptagelser. Flere mobiltelefoner kan desuden efterhånden håndtere videofiler fra YouTube. Relevante fag: Fag med motoriske færdigheder (f.eks. idræt og musik). Indlejret læringssyn: Denne praktisk-pædagogiske tilgang understøttes af nyere hjerneforskning inden for feltet: spejlneuroner (mirror neurons). I korthed viser studier af såvel højerestående dyr som mennesker, at vi kan tilegne os motoriske færdigheder ved blot at observere andre individer udfører den ønskede handling. Nyere studier inden for golfforskning tyder på, at komplekse bevægelser kan læres gennem at se optagelser, hvor bevægelserne udføres korrekt: Cybervision. Så i stedet for lærerinstruktion benyttes billeder, så man lærer at gøre bevægelsen uden at analysere den først. Læreprocessen og formidlingen sker derfor uden først at gå gennem den bevidste del af hjernen. Teorien om spejlneuroner: - Ann-Elisabeth Knudsen & Karin Svenning Hylding; Hallo - Er der hul igennem? (2008), s. 119-124. Cybervision: - Artikel i Politiken, søndag d. 15. juli 2007, s. 24 i Søndagsliv: Mental golftræning. Fordele: Kan frigøre læreren til andre aktiviteter, da hun/han ikke skal give egentlig instruktion. F.eks. kunne én halvdel af holdet se video mens den anden halvdel har en anden aktivitet med læreren. Ulemper/faldgrubber: Hvordan sikrer man sig, at eleverne faktisk ser optagelserne, hvis det er en del af hjemmeforberedelsen?	Ønsker man at redigere i et videoklip, kan det anbefales, at uddannelsesstedet investerer i et video-redigeringsprogram. F.eks. PowerDirector	Links og/eller eksempler kommer senere!
10	Kommenterede og/eller redigerede videoklip Sværhedsgrad set fra underviserens perspektiv: ::::: Beskrivelse: Som en pædagogisk hjælp redigerer og/eller kommenterer underviseren et allerede eksisterende filmklip. Eksempelvis kunne man i danskundervisningen – i arbejdet med statsministerens nytårstale – afslutningsvist og som opsamling vise en version af talen, hvor man som underviser har indsat retoriske kommentarer (alternativt de observationer eleverne har arbejdet sig frem til) ind i billedets ene side. I filmanalyse er det også oplagt (se eksempel i højre kolonne). Alternativt kan eleverne – som opgave – selv lave en instruktiv video f.eks. ifm. præsentation af nogle sportsgrene i idræt. Relevante fag: Dansk, film og medie, billedkunst og andre fag. Pædagogiske fordele: At forene undersøgelsesfeltet og analysepunkter i ét medie til senere reference. Ulemper/faldgrubber: Kan være en tidsrøver, så længe man ikke er trænet i at bruge redigeringsprogrammet.	Det anbefales, at uddannelsesstedet investerer i et video-redigeringsprogram. F.eks. PowerDirector	Eksempel 1 fra YouTube. I forbindelse med filmens virkemidler har jeg fundet en reklame (Pepsi), downloaded den, indsat framenumre (i øverste venstre hjørne) og dernæst uploadet til Youtube. Eleverne ser reklamen på YouTube som hjemmeforberedelse og svarer på nogle filmtekniske spørgsmål, hvor der henvises til specifikke frame-numre.