Debat: Gymnasiereform: Lad fagfolk komme til
Information, 4. oktober 2006, side 20 / 21 / opinion

Af Nicolas Marinos, gymnasielærer, cand.mag., BA i pædagogik og dansk-studerende

Med afsæt i en masterafhandling af Jeppe Wolf Ejlskov sætter Information den 29. september fokus på såkaldte uklare begreber i gymnasiereformen. Ifølge Ejlskov kan én af grundene til reformens problemer være brugen af uklare og svært forståelige begreber såsom progression, studiekompetence, ny faglighed, osv. Ejlskov kalder disse begreber for "flydende betegnere," hvilket han definerer som ord, man mere eller mindre selv kan eller skal indholdsbestemme.

Mening lig med brug
Som gymnasielærer står jeg ganske uforstående over for denne tankegang og synes, at der skabes et ikke-eksisterende problem. I første omgang fordi Ejlskovs påstand logisk set bygger på, at vi tidligere har skullet forholde os til markant færre flydende betegnere. Hvis dette er Ejlskovs indirekte påstand, ville jeg meget gerne udbede mig entydige definitioner af begreber som almendannelse, studiekompetence, undervisningsdifferentiering, læring/indlæring osv., der alle har været en del af den gymnasiale virkelighed i flere årtier og bl.a. var at finde i den tidligere bekendtgørelse. Men ikke nok med det: Flydende betegnere er på ingen måde særegent for gymnasieskolen - reform eller ej. Det gennemsyrer ganske enkelte vores dagligsprog, når vi taler om begreber. Tænk blot på ord som globalisering, kultur og ytringsfrihed. Derfor virker det absurd, at Ejlskov udtaler, "at de flydende betegnere er en mulig årsag til, at mange føler sig stressede" i gymnasieskolen. Mange begreber bliver til i den sammenhæng de benyttes i. Eller med filosoffen Wittgensteins spidsformulering fra 1958: "Et udtryks mening (betydning) er dets brug."

Samtalerum
Ejlskov ser dernæst den udbredte brug af flydende betegnere som en politisk manøvre, for at flytte konflikterne fra den politiske arena ud til grundniveauet. Jeg ser derimod ikke en skjult dagsorden, men flere oplagte fordele ved denne manøvre. For det første skal det anspore til pædagogisk og didaktisk refleksion blandt lærerne på et individuelt plan. Vi hverken kan eller må undlade at spørge os selv, hvad vi forstår ved studiekompetence og andre lignende nydannelser. Jeg ville kvie mig meget ved, at politikerne skulle gøre det for os. Lad dog fagfolk om det. Ved at lægge det ud til underviserne opnår man også indirekte at stimulere dialogen blandt underviserne, hvilket er den anden gevinst. Jeg vil meget gerne give et bud på eksempelvis progression og synes - i al beskedenhed - at jeg har nogle kvalificerede bud, men mine private tanker er blot afsættet til at skabe et kollegialt og praksisrelateret samtalerum, hvilket gymnasieskolen har så stærkt brug for.

Tillad udvikling
Den tredje gevinst er, at de nye ord også varsler nye ideer. Det har vi tidligere bemærket, da vi gik fra indlæring (tankpassermodel) til læring (konstruktivisme). Endelig er den fjerde gevinst, at hvis man vil undgå at skulle ændre på det juridiske fundament for gymnasieskolen i tide og utide, må man ganske enkelte operere med en vis semantisk elasticitet, som tillader udvikling. Det giver et vis råderum og respekterer den faglige og pædagogiske ekspertise i gymnasieskolen.