Gymnasiereform I: Gymnasiereformen er uklar
Information, 29. september 2006, side 12 / 13 / fakultet

Den nye gymnasiereform er fyldt med uklare og svært forståelige begreber, som det er op til lærerne at fortolke, viser ny masterafhandling. Og det kan være en af grundene til reformens problemer

Af Kristian Villesen
Hvad er det nu lige, studiekompetence betyder? Hvordan skal ordet progression forstås? Og hvordan skal man sikre elevernes 'udvikling af ny faglighed'?
De spørgsmål står landets gymnasielærere med i deres hverdag på skolerne - for det er alle centrale ord i Gymnasiebekendtgørelsen og de lovforslag, der ligger til grund for den nye gymnasiereform. Og det kan være problematisk for dem, der i praksis skal arbejde med loven, fortæller Jeppe Wolff Ejlskov, som står bag en ny masterafhandling fra Syddansk Universitet om netop gymnasiereformen:
"Gymnasielærerne bliver bedt om at lave undervisningsforløb med progression. Men det er jo vanskeligt at lave sådan et, hvis man ikke ved, hvad ordet progression betyder i den sammenhæng," siger Jeppe Wolff Ejlskov. Hans afhandling tager fat i de mange såkaldte flydende betegnere, og dem er der mange af i gymnasiereformen. "Det er ord som 'ny faglighed', 'studiekompetence', 'progression', 'kernefaglighed', 'innovation' og 'samspil mellem fagene'. Det er alle flydende betegnere, som man mere eller mindre selv kan indholdsbestemme." Udover at være upræcise er de flydende betegnere også politiske: "Den definition, man lægger ind over et ord, indskriver sig i en politisk kontekst. Netop fordi ordene endnu ikke er defineret, er der politiske interesser, der er i gang med at tilkæmpe sig definitionen," siger han.
Og der er mange muligheder for fortolkninger af de flyvske termer: "Jeg har i det materiale, jeg har arbejdet med, set mindst 20 forskellige tolkninger af ordet 'kompetence', og fire-fem stykker af 'progression'. 'Ny faglighed' er der ikke nogen, der ved, hvad er. Men det står i gymnasiereformen, at eleverne skal kunne det." Og de mange uklarheder giver alvorlige problemer for gymnasielærerne:
"Det bliver op til lærerne at indholdsudfylde de ord, som ingen ved, hvad betyder. Og det kan mange have svært ved."

Bevidst strategi
For nylig kunne man i Information læse om en undersøgelse foretaget af Gymnasieskolernes Lærerforening, som viser, at hver fjerde gymnasielærer føler sig stresset over den nye reform - og der kan sagtens være en sammenhæng mellem den flyvske reform og stress:
"Min opgave handler ikke om stress. Men når man ser på resultaterne af den stress-undersøgelse, så er det klart, at de flydende betegnere er en mulig årsag til, at mange føler sig stressede. Nogle vil nok se det som en mulighed for at få mere selvstyre, mens andre vil opfattet det som et pres - for det er et pres at skulle indholdsudfylde alle de ord." "Nu har man ikke længere bare fag, som man kender, og som man skal undervise i. Nu skal man i samspil med andre fag, andre lærere og eleverne - og undervise i ting, som man ikke er sikker på, hvad er. På den måde er det blevet en mere kompleks hverdag for gymnasielæreren," siger Jeppe Wolff Ejlskov.
Til sin afhandling har Jeppe Wolff Ejlskov interviewet flere af de personer, der har været med til at lave reformen. Og det tyder på, at anvendelsen af de flydende betegnere er en bevidst strategi: "Mine interviews og analyser tyder på, at man fra politisk side bevidst har gjort det mere tvetydigt. Når man bruger de flydende betegnere, kan folk få det ud af det, som de vil, og det er jo meget smart. For så flytter man konflikterne fra den politiske arena ud til grundniveauet, og det er bekvemt." Med andre ord slipper politikerne for at definere reformens nøglebegreber, når man bruge de flydende betegnere: "Så er det op til dem ude på skolerne at fortolke, og der sidder man så og river sig i håret," siger Jeppe Wolff Ejlskov.
Der er naturligvis ingen i ministeriet, der vil indrømme, at det er bevidst: "Ministeriet vil sige, at det er udstrakt selvstyre. At der nu er mere beslutningskompetence ude på skolerne, og at det er en styrke. På den anden side, så er det et stort pres, man lægger over på de enkelte undervisere, når man siger, at de selv må definere begreberne."

Uensartet
De flydende betegnere lægger også op til en mere uensartet undervisning. "Det er stor mulighed for, at lærerne tolker begreberne forskelligt. Så man kan sige, at reformen har indført udstrakt selvstyre med de flydende betegnere. Men samtidig har man lagt en enorm centralstyring ind over - især i forbindelse med eksamen. Der er der virkelig meget kontrol i den nye reform."
Dermed har reformen sat sig mellem flere stole, fordi man ikke har været enige om reformens indhold fra politisk side.
Masterafhandlingen opstiller i alt fem hovedretninger i gymnasiereformen. Områder som reformen lægger særlig vægt på. Eksempelvis er der lagt vægt på fagligheden - blandt andet med begrebet kernefaglighed og hele kanontankegangen - men samtidig lægger man også vægt på kompetenceudvikling. Det er områder, som er direkte modstridende, og det kan være en af grundene til de mange flydende betegnere, mener Jeppe Wolff Ejlskov. "Man kan bruge de flydende betegnere til at sløre konflikterne - altså se dem som et udtryk for en kompromissøgende forhandlingsstrategi. Flydende betegnere er brobyggere. For ingen kan være uenige i noget, som de ikke ved, hvad er," siger han.