Evaluering på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Opdateret d. 15-07-2011 22:53

Forord

Følgende er en kort introduktion til evaluering på stx, hf, htx og hhx. Formålet er at præsentere en praksisnær tilgang med en kortfattet teoretisk punktopstilling.

Nederst følger en oversigt over 29 forskellige evalueringsformer, hvor du kan finde eksempler og/eller vejledninger. Der henvises desuden til relevant litteratur om emnet, inden man kaster sig ud i at evaluere. Læs bl.a.: Gymnasiepædagogik – en grundbog, Erik Damberg, Jens Dolin og Gitte Holten Ingerslev (red.), Hans Reitzels Forlag, 2006, side 355-406.

Med venlig hilsen

Nicolas Marinos, Helsingør Gymnasium.

Har du spørgsmål, kommentarer, forslag eller rettelser, så send en mail. For at undgå spam har jeg erstattet @ med [snabel-a]!

gym[snabel-a]marinos.dk

Indledning

Evaluering er et begreb, der i gymnasieskolen favner et væld af fremtrædelsesformer. Lige fra skriftlig eksamen i dansk til en klassediskussion om et netop afsluttet forløb i en fysiktime kan gå under betegnelsen evaluering. Man skelner overordnet set mellem to former for evalueringsmetoder, selv om der selvsagt er en indre forbindelse:

- Summativ evaluering:

Fokus på resultater, effekter og virkninger. Det klassiske eksempel er skriftlig eksamen, hvor der ikke gives andet end en afsluttende karakter. Her er evaluering synonym med elevbedømmelse.

- Formativ evaluering:

Fokus på lære- og udviklingsprocesser. Her skal evalueringen fremme læringen. Et eksempel kunne være, når læreren uddeler et spørgeskema til eleverne, hvor de skal evaluere et netop afsluttet forløb. Der er altså tale om et redskab til pædagogisk udviklingsarbejde. Hvad kan gøres bedre? Nogle forskningsstudier konkluderer sågar, at den formative evaluering er ”det mest effektive værktøj både til at løfte præstationsstandarder og til at klæde unge på til at blive livslange lærende” (s. 355 i Gymnasiepædagogik).

SUMMATIV EVALUERING	FORMATIV EVALURING
- Bagudrettet med henblik på resultatvurdering - Feedback på produktet af undervisningen - Relateret til fastlagte kriterier/standarder - Normativ - Grad af målopfyldelse (jf. karakterskala) - Redskab til at bedømme faglige præstationer EKSEMPLER: Eksamen, afsluttende prøve i AP.	- Fremadrettet med henblik på forbedring (undervejsevaluering) - Feedback på den enkeltes udbytte - Fokus på processen - Deskriptiv - Et redskab til pædagogisk udviklingsarbejde - Ikke standardiseret, men til formålet fremstillet EKSEMPLER: Plenumevaluering midt i et forløb, spørgeskema om undervisningsmiljøet.

Da rammerne for summativ evaluering (resultatevaluering) er formuleret i det enkelt fags læreplan (se under punkt 4.3 Bedømmelseskriterier), er det den formative evaluering, der er i fokus her.

Formativ evaluering

I den danske gymnasieskole har der i flere år været et lovkrav om, at den enkelte skole skal have en evalueringsplan. Som ny lærer vil evaluering ofte være noget man vælger at udskyde til senere. Umiddelbart ønsker de fleste nok, at undervisningen skal hænge sammen i ens eget hoved. På den anden side kan evaluering spare én for en masse unødige spørgsmål idet evaluering kunne give svar på nogle af de spørgsmål, man som ny lærer stiller.

På sigt bør man integrere evaluering i sin praksisudvikling som et naturligt element. Hvis ikke risikerer man efter 30 år at have 30 x 1 års erfaring. Og det er noget ganske andet end 30 års kontinuerlig erfaring! Husk på, at gymnasiestrukturen med 1-3-årige forløb giver underviserne en oplagt mulighed til at igangsætte en evalueringsspiral, så man bliver bedre og bedre – ligesom vi også kræver af eleverne!

Men evaluering af undervisning er ikke kun til for lærerens skyld! I § 109 i undervisningsbekendtgørelsen står således: ”Den løbende evaluering skal sikre, at den enkelte elev får et klart billede af egne styrker, svagheder og fremskridt og give grundlag for at justere undervisningen”. Med andre ord er evaluering til for både underviser og elev. Konkret kan undervisningsevaluering antage mange former. Her blot nogle eksempler:

- Plenumevaluering

- Individuelle samtaler

- Spørgeskema

- Seddel der sendes rundt i klassen (Delphi-metoden)

- Minutpapir

Fokuspunkterne kan ligeledes være meget forskellige: arbejdsformer, materialets sværhedsgrad, inddragelse af IT, lærerens gennemgang, elevernes egen arbejdsindsats osv. Det kan dog indledningsvist være en god idé at tage afsæt i den fagdidaktiske trekant og beslutte hvilket eller hvilke aspekter i trekanten man ønsker at betone i sin evaluering.

Endelig må man huske på at tage evalueringsresultater med et gran salt. Ellers som Torben Spanget Christensen, ph.d. og adjunkt, IFPR, Syddansk Universitet har udtalt: "Evalueringsresultater skal betragtes som input til en refleksionsproces og ikke som sandheden". (Gymnasieskolen, nr. 22, 2008, side 4).

Men inden man giver sig i kast med at evaluere må man stille sig følgende to spørgsmål:

- Hvad skal evalueres? (evalueringsfokus)

- Hvordan skal der evalueres? (evalueringsmåde)

Evalueringsfokus (Hvad skal evalueres?)

Overordnet set opererer man med tre former for evalueringsfokus:

1) Evaluering af læring (f.eks. prøve eller test (herunder også læringsprofil))

2) Evaluering af undervisning (f.eks. undervisningsmiljø, klasserumskultur, lærebogsmaterialet, faciliteter osv.)

3) Evaluering af uddannelse (f.eks. en studieretning). Dette opstår som ledelsesinitieret eller et eksternt krav.

Andre orienteringsakser for evalueringsfokus kunne også være:

- Evaluere andre eller selvevaluering

- Det faglige/indholdsmæssige eller det pædagogiske/tilrettelæggelsen

- Meningsidentificerende eller vurdere faglige kompetencer

- Fagdidaktisk trekant (lærer, stof eller elev)

Evalueringsmåde (Hvordan skal der evalueres?)

Her følger en mulig inddeling:

- Mundtlig, skriftlig eller video-optagelse

- Anonym eller ej

- Åbningsgrad, dvs. graden af åbenhed i spørgsmål og svar

Eksempler på forskellige evalueringsformer

Nedenfor følger en oversigt over forskellige evalueringsformer. Oversigten er inddelt efter er inddelt i.

- Mundtlig evaluering

- Skriftlig evaluering

- Selvevaluering

I kolonnen til højre finder man eksempler og/eller vejledninger i Word-format, som man kan downloade, rette til og dernæst afprøve i sin egen undervisning.

	MUNDTLIGE FORMER	Anonym	Åbningsgrad			Eksempel/Vejledning
			Åben	Semi-lukket	Lukket
1	Plenumevaluering Underviseren stiller ét eller flere spørgsmål til klassen. Forslag: Underviseren vælger en ordstyrer blandt eleverne (lærerrolle: deltager). Hvis underviseren i stikord noterer det eleverne siger og det vises på projektor, kan eleverne rette, hvis de mener læreren fejlfortolker deres udsagn. Spørgsmålstyper: - Åbne spørgsmål: Hvad synes I om det netop afsluttede forløb? - Semilukket spørgsmål: Hvad synes I om arbejdsformen i dag? - Lukket spørgsmål: Brød I jer om den arbejdsform vi brugte i dag?	Nej	X	X	X	Vejledning
2	Prøveeksamen Faglige spørgsmål til gennemgået stof under eksamenslignende former. En elev eller få elever skiftevis. Kan udvides med video-optagelse. Se selvevaluering nedenfor.	Nej	X	X	(X)	Vejledning
3	Den fagligt evaluerende samtale En blanding mellem faglig samtale og evaluering: En frivillig elev placeres på en stol foran læreren, der også sidder på en stol. De øvrige elever sidder rundt om. Læreren skal – under behørige pædagogiske hensyn - i en samtale af ca. 5 min. varighed forsøge at bringe eleven ind i feltet for dennes usikre viden, fordi det er her, det er muligt at lære nyt. Spørgeteknisk er det vigtigt, at læreren benytter sig af autentiske spørgsmål, der ikke har til formål at kontrollere eller teste eleven, men at få eleven til at tænke over et eller andet fagligt. Hvis læreren f.eks. spørger til beslutningsprocedurer i EU er det ikke et autentisk spørgsmål, men hvad vi kan kalde et test- eller overhøringsspørgsmål. Hvis læreren derimod spørger hvad eleven ved om beslutningsproceduren i EU, så er det et autentisk spørgsmål, fordi eleven ikke bliver spurgt om noget i EU men om sin viden om noget i EU. Læs den mere udførlige vejledning.	Nej	X			Vejledning
4	Faglig mundtlig test Faglige spørgsmål til gennemgået stof. Enkeltelever (elevmarkering eller harpunering). Spørgsmålstyper: - Åbne spørgsmål: Hvad har du fået ud af at læse dagens lektie? - Semilukket spørgsmål: Redegør for pH-værdien. - Lukket spørgsmål: Hvilket år var det moderne gennembrud i Danmark? OBS! Denne evalueringsform minder meget om visse former undervisning!	Nej	X	X	X	Vejledning
5	Kollegial supervision En (fag)kollega observerer en anden lærers undervisning (supervision). Den observerede definere forlods mulige fokuspunkter. I den efterfølgende samtale (min. 30 time) mellem observatør og underviser skal observatøren være meget bevidst om kommentarerne er beskrivende, fortolkende eller vurderende. Far med lempe!	Nej	X	X		Vejledning
6	Individuel samtale En faglig samtale mellem en lærer og en elev, hvor samtalens omdrejningspunkt er at vurdere hvorledes elevens læringsrum kan gøres bedre. Kan evt. tage afsæt i konkrete spørgsmål. Den formaliserede relation mellem lærer og elev, som henholdsvis bedømmer og bedømte øger risikoen for, at eleven er tilbageholdende med at give kritik af undervisningen.	Nej	X	X	(X)	Vejledning

	SKRIFTLIGE FORMER	Anonym	Åbningsgrad			Eksempel/Vejledning
			Åben	Semi-lukket	Lukket
7	Minutpapir Findes i mange varianter. En mulighed er, at læreren, et par minutter før lektionen slutter, beder eleverne om at besvare følgende spørgsmål skriftligt: - Hvad var det vigtigste, du lærte i denne lektion? - Hvilke vigtige spørgsmål, har du ikke fået svar på? Læreren kan også vælge, at lade eleverne besvare spørgsmålene derhjemme. Uanset formen er fordelen ved metoden, at den enkelte elev bringes til at huske, overveje og udvælge det vigtigste af det, der netop er lært eller hørt. Det indebærer, at eleven må overveje, hvor godt stoffet er forstået. Læreren læser elevernes svar og gennemgår dem ganske kort i næste lektion. En variant er at erstatte spørgsmålene med: Hvad var det mest uklare (eller forvirrende) punkt i det stof, vi har gennemgået i timen/forløbet?	Ja/(Nej)	X	(X)		Vejledning
8	Delphi-metoden Et A4-ark deles med lodret streg. Til venstre noteres positive ting ved forløbet/lektionen, til højre negative. Papiret sendes til højre. Er den næste elev enig i et udsagn sættes en streg. Er man uenig gør man ikke noget. Alle kan tilføje udsagn til arket. Kan udføres med ét A4-ark pr. elev eller kun ét A4-ark for hele klassen. Når arket/arkene har været hele vejen rundt tælles sammen. De udsagn flest har tilsluttet sig behandles og diskuteres i plenum.	Ja/(Nej)	X			Vejledning med ét papir til hele klassen Vejledning med ét papir til hver elev
9	Tre-punktsevaluering (Det gode, mulige forbedringer og forslag) Læreren sender et papir rundt med tre kolonner: 1) Ting der har været gode, 2) Tre ting der kan blive bedre 3) Forslag til andre måder. Papiret sendes rundt. Alle skal skrive på papiret. Kan også udføres på tavlen mens læreren ikke er til stede. Kan evt. diskuteres i plenum efterfølgende.	Ja/(Nej)	X			Eksempel og vejledning
10	Spørgeskema (et væld af varianter) Læreren udfærdiger et spørgeskema, der skal besvares i hånden eller på computeren. Svar-kategorierne kan have forskellig åbningsgrad. Data-behandlingen kan gøres til genstand for X^2-test, hvis krav er til stede. Ved brug af spørgeskema-funktion i Lectio lettes databehandling betragteligt.	Ja/Nej	X	X	X	Spørgeskema 1 - lukkede svar & mulighed for kommentarer - udfyldes i hånden Spørgeskema 2 - lukkede svar & mulighed for kommentarer - udfyldes i hånden - da-hi-opgave Spørgeskema 3 - semi-lukkede svar - udfyldes i hånden Spørgeskema 4 - lukkede svar & mulighed for kommentarer - udfyldes på PC Spørgeskema 5 - lukkede svar & mulighed for kommentarer - udfyldes på PC Spørgeskema 6 - lukkede svar & mulighed for kommentarer - udfyldes på PC Spørgeskema - Vejledning til oprettelse af spørgeskemafunktion i Lectio
11	Logbog En slags dagbog, hvor eleven eller elevgruppen i løbet af et projektforløb løbende (én eller to gange dagligt) skriver sine overvejelser og tanker ned. Kan gøres elektronisk. (evt. som beskedfunktion i Lectio, hvor den/de relevante lærer(e) også modtager beskeden). Hvis læreren ikke har adgang til logbogen er der tale om selvevaluering (se dette).	Nej	X			Vejledning
12	Portfolio I sin grundbetydning en dokumentmappe, der rummer en elevs produkter evt. i elektronisk form. Samlingen kan som et evalueringsredskab klargøre og blotlægge elevens udvikling med særligt fokus på processen. Her er der en tæt kobling mellem undervisning og evaluering. Brug af portofolio er et krav i fagene billedkunst (à la kunstnerisk portefølje) og dansk (jf. punkt 4.1 i fagets læreplan). Hvis læreren ikke har adgang til portfolien er der tale om selvevaluering (se dette nedenfor).	Nej	X			Vejledning
13	”Skriften på væggen” Underviseren definerer et fokuspunkt ifm. med et afsluttet forløb/modul og noterer det på tavlen. Underviseren forlader lokalet og eleverne giver deres svar/holdning til kende på tavlen. Kan være holdningsidentificerende såvel som fagligt orienteret.	Ja	X	X		Vejledning
14	SWOT-skema Akronym for Strength, Weakness, Opportunities and Threats. I et 2x2-tabel noterer man henholdsvis styrke, svagheder, muligheder og trusler i hvert felt. Egnet til evaluering af gruppe- eller pararbejde. Kræver dog selvreflekterende (modne) elever.	Nej		X		Vejledning og SWOT-skema
15	Faglig skriftlig test Faglige spørgsmål til gennemgået stof. Flere eller alle elever samtidigt. Hvis evalueringsformen er anonym er den udelukkende formativ. Hvis ikke, er den formativ og evt. også summativ. Spørgsmålstyper: - Åbne spørgsmål: Hvad har du fået ud af at læse dagens lektie? - Semi-lukket spørgsmål: Redegør for pH-værdien. - Lukket spørgsmål: Hvilket år var det moderne gennembrud i Danmark? (OBS! Er vel at sammenligne med en mini-terminsprøve).	Nej/Ja	X	X	X	Vejledning og eksempel
16	Kompetencekort Som forberedelse til en studiesamtale skal hver elev tildele sig selv point inden for underpunkter inden for faglige, personlige og sociale kompetencer. Ideen er, at læreren og eleven med jævne mellemrum dernæst kan benyttet kortet for at følge elevens kompetenceudvikling.	Nej		(X)	X	Se beskrivelse og vejledning i: Steen Beck, Hanne R. Beck; Gyldendals studiebog, 2008, s. 94-96.
17	Rygmærkeleg Eleverne og læreren udstyres med et A4-ark på ryggen (med tape). Dernæst går alle rundt i klassen og skriver på hinandens sedler i 10 minutter. Eleverne må gerne snakke sammen men ikke fortælle, hvad de skriver. Anført af læreren træder eleverne dernæst én for én op på et bord og læser sin egen seddel op for de andre elever, som sidder i en halvcirkel rundt om bordet. Når de er færdige, hopper de ned fra bordet, mens de andre elever klapper. Læreren sørger for at anspore til ro, mens der bliver læst op, bifald når eleven er færdig og sørger for, at den næste elev hele tiden er klar til at læse op. Ellers kan øvelsen komme til at tage alt for lang tid. Formålet er at bidrage til en positiv klasserumskultur, hvor man fokuserer på hinandens positive sider.	Ja	X	(X)		Vejledning
18	Evaluering som leg Der eksisterer hjemmesider, der gratis kan generere krydsord og andre udfordrende aktiviteter, der ”indpakker” summativ evaluering i en form for hjernegymnastik, som man kender fra krydsogtværs-hæfter. To kendte hjemmesider er: http://puzzlemaker.discoveryeducation.com og http://www.quia.com	Nej		(X)	X	Vejledning finder man på den pågældende hjemmeside.

	SELVEVALUERING	Anonym	Åbningsgrad			Eksempel/Vejledning
			Åben	Semi-lukket	Lukket
19	Video-optagelse af lærer, elev (oplæg/prøveeksamen) eller elev-gruppe Fokus: lærer Et kamera sættes til at optage en undervisnings-sekvens. Er kameraet ikke mobilt begrænses underviseren til en begrænset aktionsradius og dermed også arbejdsform, mest nærliggende: lærerstyret tavleundervisning. Observatørbias. Fokus: Elev (prøveeksamen?) eller elevgruppe Elev gennemser efterfølgende optagelsen sammen med læreren og hele klassen. Læreren giver opbyggelige kommentarer, der har en vis over-føringsværdig til de andre elever i klassen. Praktisk tip! Hvis man optager med et digitalt fotografiapparat med et stort SD-hukommelseskort, kan man overføre det direkte til computer og efterfølgende vise det på projektoren.	Nej	X			Vejledning
20	Logbog En slags dagbog, hvor eleven eller elevgruppen i løbet af et projektforløb løbende (én eller to gange dagligt) skriver sine overvejelser og tanker ned. Kan gøres elektronisk. Evt. som beskedfunktion i Lectio. Hvis læreren har adgang til logbogen er der tale om skriftlig evaluering (se dette ovenfor).	Nej	X			Vejledning
21	Portfolio I sin grundbetydning en dokumentmappe, der rummer en elevs produkter evt. i elektronisk form. Samlingen kan som et evalueringsredskab klargøre og blotlægge elevens udvikling med særligt fokus på processen. Her er der en tæt kobling mellem undervisning og evaluering. Brug af portofolio er et krav i fagene billedkunst (à la kunstnerisk portefølje) og dansk (jf. punkt 4.1 i fagets læreplan). Hvis læreren har adgang til portfolien er der tale om skriftlig evaluering (se dette ovenfor).	Nej	X			Vejledning
22	Den enkelte elev gentager en tidligere øvelser og sammenligner Underviseren stiller eleven en præcist defineret opgave, hvor der er et skriftligt produkt. Læreren indsamler produktet, men retter det ikke. Det opbevares. Senere (mellem få dage og tre år!) stilles eleverne akkurat samme opgave, som også skal besvares med et skriftligt produkt. Når det skriftlige produkt foreligger uddeles den første besvarelse, som eleverne hver især skal sammenligne med deres nye besvarelse.	Nej	X	X	(X)	Vejledning
23	”Amøben” Egnet til løbende selvevaluering og som afsæt for elevsamtale/karaktersamtale. Eleven skal som forberedelse til elevsamtale/karaktersamtale udfylde grafen. Dermed får eleven tid til at reflektere over, hvad de gerne vil sige angående de fire områder: Fremmøde, aktivitet, overblik og karakterer. Dette skulle gerne give øget bevidsthed om eget ansvar for egen læring.	Nej			X	Vejledning og grafen ”Amøben”
24	Evalueringsskydeskive – Faglige mål En ”skydeskive”, hvor eleven selv giver en vurdering af i hvor høj grad hun/han lever op til faglige mål, som er formuleret af læreren (med afsæt i læreplanen). I denne udgave opereres der med 4 forskellige faglige mål. Dette antal kan selvsagt ændres blot man ændrer figuren.	Nej		X	X	Vejledning
25	Sæt egne mål Denne evalueringsform er hentet fra Hanne Heimbürger, Knæk studiekoden, 2009, s. 96 og handler om at få eleverne til at selv at formulere personlige indsatsområder i forhold til deres skriftlige arbejde.	Nej	X	X	(X)	Vejledning
26	Minimal marking I stedet for at læreren udpeger og retter den konkrete fejl i et skriftlig produkt, påpeger læreren blot (vha. minimal markin), hvor fejlen er. Eleven skal dernæst selv finde og rette fejlen. Benyttes når eleverne får opgaven tilbage få dage efter aflevering og herefter får f.eks. 15 minutter i timen (med hjælpemidler) til selv at finde de fejl, som er markeret efter fejltype i margenen. De fejl, de selv fanger på disse 15 minutter, tæller ikke med i bedømmelsen. Er mest egnet til formelle fejl.	Nej	X	X	(X)	Vejledning
27	Processkrivning Når en elev skriver og får rettet (dele af) en besvarelse flere gange. Rettelser og kommentarer til første udgave af opgaven skal ikke være detaljerede og konkret angive den ”rigtige” løsning, men skal være generelle og igangsættende, så eleven selv kan forbedre opgaven ved genskrivningen. Ofte vil elevernes udbytte af rettelserne øges, hvis læreren koncentrerer sin indsats om et eller flere på forhånd aftalte passager eller aspekter i besvarelsen. Med andre ord: fokuseret retning.	Nej	X	(X)		Vejledning
28	Selvevaluering af skriveprodukt og skriveprogression En samling af spørgsmål til elevens stærke og svage sider i forhold til henholdsvis skriveprodukt og skriveprogression. Er antallet af spørgsmål for omfattende sletter man de mindst væsentlige.	Nej	X	X		Vejledning
29	Gensidig elevrespons på skriftlige produkter (”Kritiske venner”) Det er godt, hvis eleverne kan lære at give hinanden respons på det skriftlige arbejde, som en træning i at arbejde i studiegrupper. Det kan dog selvsagt være svært at give kritik af en klassekammerats skriftlige arbejde uden at støde vedkommende. Derfor kan der være brug for nogle rammer for, hvordan responsen skal gennemføres, så alle parter er klar over, at ”vi går efter bolden, og ikke manden!”. Derfor opstiller læreren nogle retningslinjer for måden, hvorpå der gives og modtages respons blandt eleverne. Forudsætter en god klasserumskultur.	Nej	X	(X)		Vejledning